Til minde om Gregers Dirckinck-Holmfeld (1932-2026)

En plads står nu tom på 6. række midtfor

Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner

Udgivet, d. 6/7 2026

Jeg er opvokset i et hjem, hvor man læste Ekstra Bladet. Det er sædvanligvis ikke noget, jeg praler af, men på ét punkt er det værd at nævne. Det betød nemlig, at jeg allerede i en ung alder blev bekendt med Gregers Dirckinck-Holmfelds teateranmeldelser.

Imponerende og dragende var de. Udfærdiget i et florlet og ubesværet sprog, som i præcise vendinger altid hamrede hovedet på sømmet for hver eneste forestilling, der skulle omtales. Senere flyttede Dirckinck-Holmfeld sine anmeldelser til bloggen Gregersdh.dk, som jeg med stor entusiasme har fulgt lige siden, og stedse har ladet mig imponere af hans måde at skrive anmeldelser på.

Her skrev en journalist og anmelder, der kendte sit stof, og som ofte kunne indlede en anmeldelse med en teaterhistorisk rundtur til tidligere opsætninger af en given forestilling for derefter at runde navnkundige skuespillere, der tidligere havde spillet den pågældende rolle. Så kunne der snige sig et par elegante teaterorganisatoriske pointer ind, hvorefter jeg begejstret nåede til de ofte få, fokuserede linjer, hvor Dirckinck-Holmfeld afleverede sine skarpe pointer om den aktuelle forestilling. Aldrig perfidt – altid præcist og personligt engageret.

Både i Ekstra Bladet og på bloggen var hans anmeldelser ledsaget af Claus Seidels udtryksfulde teatertegninger. En symbiose af teaterkærlighed og håndværksmæssig kunnen, som den dag i dag inspirerer mig i mit eget arbejde som teateranmelder, -journalist og -tegner.

6. række midtfor var Gregers Dirckinck-Holmfelds foretrukne plads i teatret. I sine sidste år kom han ikke meget i teatret, men nu står pladsen definitivt tom, og dansk teaterjournalistik er blevet en markant stemme fattigere. Gregers Dirckinck-Holmfeld afgik ved døden d. 2. juli 2026.

Han efterlader sig et arkiv af teaterminder præget af sproglig elegance, nysgerrighed, faglig tyngde, humoristiske spark og en enorm referenceramme. Bloggen er en gave i sig selv, og dertil kommer flere udgivelser om hans virke. Nu – til stregen, udgivet af Hofteatret, hører til mine personlige favoritter.

Med en flygtig streg og stor beundring; mon ikke 6. række midtfor allerede er optaget i Himmerigets teatersal.

Æret være Gregers Dirckinck-Holmfelds minde.

Tegning: Thyge Cosedis Holting