Anmeldelse: "La Norma", Randers Teater

 Trapezprinsesse på staveplade

Randers Teater rammer sit stampublikum med fortællingen om cirkusprinsessen og Randerspigen Norma Nielsen. Som teaterhåndværk er forestillingen dog mere et illustreret leksikonopslag end en selvstændig kunstnerisk fortolkning af la Normas liv.     

Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner

Udgivet d. 22/8 2026.

★★★☆☆☆

Forestillingen ”La Norma” på Randers Teater er inspireret af forfatter Aase Thomassens bog ”La Norma” fra 2010. I dramatiker Anna Panduros kronologisk pædagogiske dramatisering møder vi Norma Nielsen på hendes 100-års fødselsdag og følger hende på en erindringsrejse tilbage til opvæksten i Randers i 1930’erne. Her går hun til ballet for siden som 14-årig at blive sendt til København og oplært som artist under slavelignende forhold. Karrieren fører hende til Norge og Sverige, ind i et ægteskab med en fransk artist og siden til England, Frankrig og USA. Trods sorger og smerte, privat såvel som professionelt, rejser La Norma sig hver gang: For hvis noget er i stykker, må man reparere det.

Nuvel. Dette forløb kan man læse sig til i ethvert leksikalt opslag om Norma Nielsen. Men hvad tilfører selve forestillingen portrættet af denne store Randersdatter?

Foto: Jacob Stage

I scenograf Rikke Juellunds røde plysstuescenografi, i et sammenklappeligt turnédesign, folder instruktør Jacob Stage La Normas historie ud ved hjælp af en række objekter, der dygtigt bliver små repræsentationer for en hel verden: Et lille cirkustelt, en række små skibe, der kan glide hen over en sofaryg, et par benskinner, en motorhjelm, en magisk biograf i en kuffert og en symbolladet dukke, som den lille Norma får i gave - en dukke, som repræsenterer hende gennem forestillingen. Poetisk og gennemført.

Det er dukken, vi ser hænge i en diminutiv trapez, mens tre skuespillere leder os gennem fortællingen med musikken som tommetyk stemningssætter. Stage betjener sig af en række greb fra det episke teater og slipper pænt afsted med det takket være kreativitet og stilfornemmelse. De enkelte tableauer er velkomponerede, men forestillingen holder samtidig en distance til sit stof, fordi den til fulde er baseret på telling frem for showing.

Randers Teaters veteran Lisbeth Knopper bruger hele sin tryghedsskabende stemmepalet i rollen som den gamle Norma, der tænker tilbage. Skønt vi fra anpriste børneforestillinger som ”Lilli” og ”Hesten” ved, at hun sagtens kan generere følelser, kommer Knopper ikke rigtig i dybden med Norma-karakteren. Skuespilleren demonstrerer, og figuren synes som en konstruktion, der i jeg-form opremser sit livsforløb for publikum i ”og så skete der”-form. Knopper gør, hvad hun kan med et pauvert manuskript, men går kun i hjertet på os én gang: første gang Norma svinger sig i trapezen foran et publikum. Her ophæves grænserne mellem skuespiller og karakter. Her når Normas motivation for at svæve – ønsket om at føle sig fri – vores hjerter.

Bue Wandahl og Rasmus Monrad er glimrende som Normas cirkusfamilie, der i fortællingen springer ind og ud af en række roller ved hjælp af åbne kostumeskift. Unge Monrad er et komisk talent med både god stemme, storfysisk spil og sans for det intense.  Wandahl er med sin skolede fløjlsdiktion og tyngde lige så henrivende som Normas følelsesknudrede fiskende far, som han er gruopvækkende i rollen som hendes griske fangevogter, kaldet ”tante”. Hvor man dog savner ham i Aarhus Teaters ensemble – men samtidig glædes man over, at Randers Teater ikke er bange for skuespillere over 50 – Wandahl er stedse en gave til sit publikum.

Foto: Jacob Stage

Instruktør og spillere gør, hvad de kan, men stækkes af Anna Panduros staveplademanuskript: en buket af handlingshighlights, der på den ene side fortælles i jeg-form, men samtidig ikke lader os lære karakteren Norma at kende, fordi vi konstant klipper videre til næste hændelse i hendes liv.

Panduro fokuserer på den plagede lillepigede Norma i en offerfortælling, hvor jagten på kærlighed og trapezens frigørende virkning bliver de dominerende karaktertræk. Den stærke, modne kvinde får vi kun nødtørftige glimt af. Nuancer og lag må vi lede længe efter, for vel får vi en masse at vide, men vi mærker det aldrig. Vi hører om Normas selvskabte cirkusfamilie, men hvorfor ikke lade os opleve den? Showing er forbeholdt objektteatergrebet.

Desuden etableres rammefortællingen ikke tydeligt nok, og fiktionskontrakten står ikke skarpt. Hvordan er relationen mellem skuespiller, rolle og publikum? Et foredrag med indlevelse lagt i munden på en jeg-fortæller? Det er mere ord på papir end sjæl, der strømmer ud over rampen, og det kan undre, at hverken dramatiker eller dramaturg har haft øje for dette.

Komponist Jacob Vendt har skabt et lydunivers, der understøtter staveplademanuskriptets håndfaste følelsesformidling. Stemningerne nærmest trækkes ned over hovedet på os. Mere elegant er Kasper Daugbergs lysdesign, der med musikalitet skaber fine rum, eksempelvis omkring Norma i trapezen med en stjernebestrøet projektion i baggrunden. Det er smukt, og vi kan føle det.

Foto: Jacob Stage

Målgruppen for forestillingen er såvel 3- og 4.-klassesbørn som voksne. I forhold til begge grupper er der mislyde. Objektteaterdelen er magisk og veludført af instruktør Stage, men livshistorien fortælles overtydeligt og tager sig selv aldeles bogstaveligt. Intet er overladt til et tænkende publikum. Forestillingen kræver intet af os og taler mere på sit publikum end med det. Et faktum, der dog sikkert er ganske ligegyldigt for et begejstret Randerspublikum, der vil føle sig set med denne lokalfortælling. 

Så hvem var La Norma? Denne anmelder anbefaler DRs glimrende dokumentar ”Den fantastiske historie om pigen, der ville flyve”, hvis man vil opleve mennesket Norma frem for en opremsning af livsbegivenheder. Har man læst lidt på nettet før forestillingen, forlader man teatret 65 minutter senere med præcis samme viden. Hvor Randers Teaters biografiske hitforestilling ”Sven fra Randers” fra 2021 blev siddende i kroppen længe efter, at klapsalverne var ebbet ud, er ”La Norma” – forestillingen, forstås – overraskende forglemmelig.

 

”La Norma”, Randers Teater

Medvirkende: Lisbeth Knopper, Bue Wandahl, Rasmus Monrad

Dramatiker: Anna Panduro

Instruktør: Jacob Stage

Scenograf: Rikke Juellund

Lysdesigner: Kasper Daugberg

Komponist: Jacob Venndt

Kostumier: Helene Billingsøe

Forestillingen anmeldt ved premieren, d. 22/8 2026