Thomas Bay: Don´t assume

 Fredericia Musicalteaters direktør Thomas Bay om kunsten at gøre sig umage

Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner

Udgivet, d. 10/8 2026

Da jeg træder ind af døren på det lyse direktørkontor en varm junidag, falder mine øjne hurtigt på et statement skrevet på det store whiteboard. Bogstaverne er postkasserøde; ”DON’T ASSUME”. Jeg læser ordene højt, hvilket får ham til at smile. "I ledelsesspørgsmål er det altid farligt at læne sig ind i: Vi plejer" siger en sommerligt klædt Thomas Bay med en håndbevægelse mod tavlen. Den 44-årige svenskfødte direktør for Fredericia Musicalteater beder mig tage plads ved mødebordet, og de to engelske ord viser sig at være mere end et ledelsesprincip.

Bay kender musicalgenren fra flere vinkler, for karrieren har flere gange skiftet kurs. Han har været performer, kapelmester, producent og nu teaterdirektør. Op ad en væg står et skinnende hvidt klaver. En samling piratviser står på nodestativet. Fredericia Musicalteaters kommende satsning er netop en piratmusical, ”Fang vinden”, og Bay anvender flere gange maritime billeder. Interviewet stævner ud, og jeg tænder optageren.

Foto: Fredericia Musicalteater

Et voksenjob

I december 2022 satte Thomas Bay sig i direktørstolen på Fredericia Musicalteater. To år før var det tidligere Fredericia Teater gået konkurs efter en årrække med store kunstneriske succeser som bl.a. Disneymusicalen ”Klokkeren fra Notre Dame”. Konkursen oplevede Bay på nært hold som kapelmester på flere af teatrets produktioner. Nu er han tilbage i Fredericia, hvor han selv blev uddannet musicalperformer i 2006. Denne gang som den, der skal sætte kursen.

”Du er gået fra kunstner til direktør. Hvad gør den forandring ved et menneske?”. Bay lader øjnene vandre lidt i lokalet, før han tager fat.

”Det er et stort komplekst spørgsmål – jeg taler tit med min kone om det” begynder han. ”Jeg er landet i et voksenjob. Jeg har i hele mit arbejdsliv været så privilegeret, at jeg har kunnet lege med kunsten hele tiden. Det kan jeg sikkert også nu – på en anden måde. Jeg er i hvert fald i en position, hvor jeg har mulighed for at skabe en værdifuld forandring både for kunsten og for kulturarbejderne.” Han tøver. ”Den sværeste vægtning er, at jeg har lyst til at gå på arbejde og lege hver dag. Det er ikke lige nemt, når man møder budgetter, lovmæssige krav - virkeligheden. Ordet ”leg” falder med samme selvfølgelighed som budgetter og lovkrav.

”Hvad koster det dig at være den, der bærer ansvaret for teatret?”.

Thomas Bay læner sig frem. ”Der er jo ikke nogen uddannelse til teaterdirektør. Man står i et voldsomt krydspres mellem kunst, kommercialisme, samfundsansvar, ansvarlig forvaltning af offentlige skattekroner, arbejdsmiljø og drømmen om at udvikle kunsten og de mennesker, der arbejder med den. Der er altså kun 24 timer i døgnet. Jeg ved da heller ikke, om det altid lykkes”. Han lader en hurtig hånd glide gennem håret.

”Savner du at være kunstner?”. Svaret falder prompte. ”Jeg vil altid være kunstner, men min opgave er nu at gøre det bedste for virksomheden. Jeg kan godt savne at dirigere og generelt at spille klaver. Det er også derfor, jeg har et klaver her på kontoret. Klaveret giver mig noget meditativt - en fordybelse, jeg har brug for i en hverdag med drift og praktik. Derfor fik jeg det stillet herind”.

Han nikker mod det hvide klaver bag sig.

”Hvad er dit pejlemærke som direktør?” fortsætter jeg. ”Ledelse er jo et svært håndværk” siger Bay tænksomt. ”Man kan spørge sig selv: Hvordan er jeg et godt menneske? På arbejde, for familien og når jeg færdes i offentligheden generelt. Man skal opføre sig ordentligt. Et smil til en kassedame tager ingen tid, men det gør en verden til forskel”.

Han fastholder mit blik. ”Jeg gør mig først og fremmest umage - og jeg kan give en undskyldning, hvis jeg har sagt noget dumt eller lavet fejl – jeg er jo bare et menneske. Hvis vi alle sammen gør os umage med vores arbejde, så betyder det omvendt ikke, at vi skal arbejde i døgndrift eller køre hinanden over. Det betyder at yde den bedst mulige indsats inden for de rammer, der findes”.

Stilheden musicerer i rummet, og jeg noterer ordet ”umage” på min blok.

Under Bays ledelse har Fredericia Musicalteater produceret en række
anmelderroste forestillinger. Bl.a. musicalen "Wicked" i 2024
Foto: Fredericia Musicalteater

Fredericia Musicalteater producerer musicals for både børn og voksne.
Den tilbagevendende succes "De tre bukkebruse", her i 2025-opsætningen,  samler hele familien.
Foto: Søren Malmose

Musicals kan mere

I 2025 kom Fredericia Musicalteater på finansloven. Som statsstøttet kulturinstitution har teatret i Prinsessegade nu et ansvar for at være et udviklende epicenter for genren – eller kunstarten, som Thomas Bay udtrykker det. Men hvad kan musicalen, som andre teatergenrer har sværere ved? teaterdirektøren lyser op ved spørgsmålet.

 "Det, der er styrken ved musicalen, og det, der gør den så svær, er, at historie, tekst og musik skal møde hinanden og gå op i en højere enhed – også lydteknisk og produktionsteknisk. Når det sker, går den uden om hjernen og rammer dig helt ind i hjertekuglen. I de momenter kan musicalen flytte noget i mennesker og få tårerne til at flyde”.

For første gang i interviewet taler han uden refleksionspauser: ”Vores branche er for mig et eksempel på kritisk infrastruktur. Den består ikke kun af veje og broer, for det er os, scenekunsten, der skal opbygge identitet i landet og fastholde den. Vi masserer folks empatimuskler og uenighedsmusklen, og dér kan musicalen noget ganske særligt" siger Bay. ”Den største kompliment, vi kan få, er, hvis en tilskuer siger: 'Det vidste jeg slet ikke, at teater kunne gøre ved mig”.

”Hvad består en god musical af?”. Taktstokken gribes med et snuptag. "Altså der skal være en god historie, og så skal tekst og musik gå hånd i hånd. Hvis man finder balancen mellem de to udtryk og samtidig er tydelig omkring, hvad man gerne vil formidle gennem den pågældende historie, så har man noget, der har potentiale" afrunder min samtalepartner begejstret sin opskrift.

Fredericia Musicalteater har i de senere år satset markant på udviklingen af nye danske værker. Næste store urpremiere er efterårets piratmusical ”Fang vinden”, som er skrevet specifikt til teatret.

1. oktober 2026 har Fredericia Musicalteater urpremiere på musicalen "Fang vinden" om to historiske skikkelser, piraterne Anne Bonny og Mary Read.
Foto: Fredericia Musicalteater

"Hvor ofte har man her i huset økonomi til at være repertoiremæssigt modig?". Thomas Bay griner - idealisten svarer: ”Ikke særlig tit, og så lander vi jo i den super svære samtale, hvor der er stor risiko for, at vi opfattes som kunstnere, der mener, vi ikke har penge nok”. ”Er det ikke det, I er?”. ”Nej, det synes jeg oprigtigt ikke. Jeg spørger nogle gange, om man ikke fra politisk side overser det store potentiale, musicalen som kunstform kunne have, hvis man var mere modig – også med tilskudsmidlerne. Hvis musicalen ikke skal gå i stå, så vi kun spiller importerede værker fra udlandet, kræver det både opbakning og økonomisk understøttelse. ". Ordene afleveres med selvsikkerhed.

"Jeg drømmer om, at vi kan skabe ny, moderne musicaldramatik af højeste internationale standard. I dansk musical er vi hele vejen rundt blevet vanvittigt dygtige. Vi er på internationalt topniveau mht. performere, lyd, det visuelle - men vi er der ikke endnu, når det gælder manuskriptskrivningen, selvom potentialet er der, og vi har gode autorer”. Hans taletempo accelererer. ”Vi skal værkudvikle og nurse musicalkomponister og -forfattere herhjemme. Vi skal evolutionære på det, der er, i stedet for at ville revolutionere musicalen ved kun at importere udenlandske værker til Danmark - så er vi hele tiden bagud”.

Thomas Bay bliver med ét helt nøgtern. ”Kunsten har brug for mæcener for at blomstre, og sådan har det været lige fra det gamle Grækenland”.

En teaterdirektør med mange facetter; Thomas Bay ved klaveret, 2025.
Foto: Fredericia Musicalteater

Den hemmelige skov

Interviewet nærmer sig sin afslutning, og jeg forbliver nysgerrig på mennesket bag direktørtitlen.

”Du har været teaterdirektør siden 2022, og det går vel meget godt?” Thomas Bay bliver med ét skoledrenget forlegen. ”Ja, det synes jeg, men jeg er simpelthen for svensk til at sidde her og rose mig selv”. Han er tavs en stund, men ordene strømmer derpå uden suffli.

”I 2021 stod jeg i en slags 40-årskrise. Min mor var død året før, og jeg har tilsyneladende udtrykt mange gange over for min kone, at jeg følte at jeg ikke havde opnået det jeg ville med mit kunstneriske virke og mit liv i det hele taget. At jeg gerne ville gøre en større forskel. Så blev jobbet her slået op, og jeg tænkte, om det nu ville være for stor en udfordring for mig. Så sagde min kone en dag: Hvis du søger det her job og ikke får det, så ved du, at du prøvede. Hvis du søger det og får det, kan du gøre en kæmpe forskel for en masse mennesker, der elsker musical lige så meget som dig. Hvis du derimod ikke søger det, så vil jeg ikke høre mere brok”. Han ser på mig - tavshed.

”Er du så stoppet med at brokke digf?”. ”Det håber jeg”. Bays latter afløses snart af alvor. ”Det har været benhårdt at træde ind i det her job. En spændende læringskurve og udviklingsrejse. Teatret er kommet på finansloven, vi har lavet forestillinger, jeg er super stolt af, og vi har holdt økonomien i balance, selvom det er svært inden for musicalgenren. Det har ikke altid været lige sjovt, men som min kone siger til mig:  Hvem har et arbejdsliv, hvor alt er sjovt hele tiden?”.

”Du nævner ofte din kone?”. ”Ja, hun er helt afgørende for, at jeg holder kursen”. Han roder sig i håret.

”Hvad spørger du dig selv om som teaterdirektør på ugentlig basis?”. Thomas Bay tager en dyb indånding. ”Gør vi det rigtige? Er der noget, vi har overset? Mit job er at manøvrere et skib gennem faretruende vande. Jeg kan tage de bedst mulige beslutninger ud fra det bedst oplyste grundlag på det givne tidspunkt. Mere kan man ikke gøre”.

Vi nærmer os samtalens konklusion. ”Et er din ambition for teatret, men hvad er din ambition for den Thomas, der er kunstner, menneske og nu også har et kæmpe ledelsesansvar?” spørger jeg og lægger min kuglepen fra mig. Han bevarer øjenkontakt gennem hele svaret. Tempoet er harmonisk.

”Min ambition er at nå til et sted, hvor jeg har balance. Alting handler om at prioritere. Om valg og fravalg. Jeg har i min barndom oplevet både ensomhed og mobning. Læg dertil et voksenliv med to hjernerystelser, at mine kone og jeg mistede et barn og at jeg brækkede mit håndled, så lægerne sagde til mig, jeg aldrig kunne spille klaver igen. Det var en periode på 18 måneder, der var ubeskrivelig hård, men der kom det ud af det, at jeg holdt op med at stå på scenen, fordi jeg var træt og skulle noget andet. Det valg løftede mig ind i at være dirigent og kapelmester, samtidig ind i producentvirket og så ind i det job, jeg har nu”. Han lægger de åbne hænder på bordet. ”I de svære øjeblikke i livet kan der ske to ting; et menneske kan falde fra hinanden eller blive stærkere”. ”Livet er, tror jeg, en række af sekvenser, og det er vores opfattelse af og efterfølgende reaktion på disse sekvenser, der må definere, hvem vi er” opsummerer Thomas Bay.  

”Min ambition, uanset rolle, er, at jeg når til et sted, hvor jeg har balance og aldrig går i stå. Det er det, jeg frygter allermest. At nøjes og blive magelig. Man skal gøre sig umage og blive ved med at kaste sig ud på dybt vand”. Han synes på én gang afslappet og sitrende.

”Og denne direktørstilling var dybt vand for dig?”. Bay retter sig pludselig op.  ”Netop. Vi bliver nødt til at tage nogle risici engang imellem, for det er egentlig ikke risici. Det er chancer. Det er den sti, der fører ind i den hemmelige skov, vi ikke har set før. Det kan også være, den ikke fører nogen steder hen – men så kan man jo gå tilbage og prøve igen.”.  

”Don’t assume?”. Thomas Bay smiler. ”Hvis man tager noget for givet, så mister man sin nysgerrighed”.

Foto: Lasse Lagoni

Fakta:

Thomas Bay (f. 1982) er en dansk-svensk scenekunstner, teaterdirektør, pianist og musikalsk leder. Han er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole (Musicalakademiet i Fredericia) og med en MA fra Mountview Academy of Theatre Arts i London. Siden 2006 har han arbejdet professionelt med musical og scenekunst i Danmark, Sverige, England og øvrige dele af Skandinavien.

I dag er han teaterdirektør for Fredericia Musicalteater, hvor han arbejder med både kunstnerisk udvikling, repertoire, produktion, økonomi, organisation og strategisk udvikling af teatret. Siden sin tiltrædelse i 2022 har han blandt andet stået i spidsen for en udvikling, der har ført til, at teatret er blevet en permanent del af finansloven som paragraf-5-teater, er blevet udvalgt som en del af Statens Kunstfonds Musikdramatiske Netværksscene og har væsentligt øget teatrets aktiviteter, kunstneriske udvikling og besøgstal på kort tid.

Forud for sit arbejde som teaterdirektør har Thomas arbejdet som producent, kunstnerisk leder, kapelmester, pianist, sanger, skuespiller, oversætter og manuskriptforfatter. Han har blandt andet stået bag produktioner som Into the Woods, Green Day’s American Idiot, Ghost – the Musical og Djævelens Lærling. Som musikalsk ansvarlig, kapelmester og pianist har han arbejdet på små og store forestillinger på bl.a. Malmö Opera, Det Kongelige Teater, Fredericia Teater og Tivoli med værker som Disney’s Tarzan, Prinsen af Egypten, Spamalot, Chess på Svenska, Godspell, Klokkeren fra Notre Dame, m.fl.

Som scenekunstner har han medvirket i en lang række musicals og koncerter i Danmark, Sverige og England, blandt andet på Det Ny Teater, Göteborgsoperan, Opera North i Leeds og Royal Albert Hall i London. Han har desuden sammen med Mads Æbeløe Nielsen oversat en lang række musicals til dansk, herunder AIDA, Disney’s Den Lille Havfrue, Disney’s Klokkeren fra Notre Dame, Into the Woods, Ghost og Tick, Tick… BOOM! og mange flere.

For Thomas hænger det kunstneriske og det organisatoriske tæt sammen. Hans arbejde tager udgangspunkt i en tro på, at stærk scenekunst skabes i mødet mellem mennesker, faglighed, mod og gode idéer – og at kunsten både skal kunne udfordre, underholde og skabe mening.

Læs mere om Fredericia Musicalteater og "Fang vinden" på  https://fredericiamusicalteater.dk